Cash Com Data Logo
Translate by Google?

Generelle salgs- og leveringsbetingelser

1. Omfang
Nærværende betingelser er en del af aftalen ved køb af udstyr, programmel og andre ydelser fra CASH COM DATA, og således gældende, med mindre andet er aftalt ved tilbud/ordrebekræftelse.

2. Priser
Alle priser er nettopriser cl. merværdiafgift.

3. Betaling
Netto kontant ved levering. Beløb er forfaldne ved modtagelse af faktura. Ved overskridelse beregnes renter med p.t. 2% pr. løbende måned fra fakturadato.

4. Levering
Alle ydelser leveres på det mellem CASH COM DATA og køber aftalte leveringssted og tidspunkt. Køber er ansvarlig for at det meddelte krav til tekniske installationer er opfyldt ved levering og brug af udstyr. Køber afholder selv udgifter hertil. CASH COM DATA foretager øvrig installation af udstyr og aftalt programmering ved levering.

5. Forsinkelse
Køber underrettes om eventuel forsinkelse, men kan ikke gøre erstatningsansvar gældende, uanset forsinkelsens årsag, medmindre dette skyldes dokumenteret grov uagtsomhed eller fortsæt hos CASH COM DATA. Køber er berettiget til at hæve aftalen, såfremt forsinkelsen overstiger 2 måneder fra aftalt 1. installationsdag, og dette ikke skyldes købers forhold.

6. Force Majeure
CASH COM DATA er ikke ansvarlig i henhold til nærværende kontrakt, såfremt manglende opfyldelse skyldes omstændigheder udenfor CASH COM DATA's kontrol, og som ikke kunne eller burde være taget i betragtning ved kontraktens indgåelse, som f.eks. krig, indførelsesforbud, arbejdskonflikt o.lign.

7. Ejendomsret
Ejendomsretten til det solgte forbliver hos sælgeren indtil hele købesummen er erlagt.
Køber modtager kun brugsret til programmet, og må ikke uden skriftlig samtykke fra CASH COM DATA videregive eller sælge brugsretten til andre.
Programmel skal behandles som fortroligt materiale af køber.

8. Ansvar
CASH COM DATA er ikke ansvarlig for direkte eller inddirekte tab, herunder manglende indtægter, som driftstab eller tabt avance, som skyldes fejl ved udstyr, programmel eller andre andre leverede ydelser.
CASH COM DATA’s ansvar er i øvrigt begrænset til udbedring af konstaterede fejl.
CASH COM DATA har ubegrænset ret til at afhjælpe konstaterede fejl. Afhjælpningen skal foretages uden ubegrundet ophold efter købers reklamation og CASH COM DATA’s konstatering af fejlen.

9. Garantiordning
CASH COM DATA yder 3 måneders fuld teknisk vedligeholdelse, regnet fra 1. installationsdag hos køber. Ordningen omfatter samtlige udgifter, der er forbundet med at bringe udstyret i driftsklar stand efter eventuelle fejl og mangler.
Teknisk vedligeholdelse ydes i perioden på købers begæring inden for sædvanlig arbejdstid.
Ordningen dækker ikke udgifter til udskiftning af sædvanlige driftsmidler, samt udbedring af fejl opstået p.g.a. hærværk, misligholdelse, fejlbetjening o.lign. hos køber.
Garantien bortfalder, såfremt køber ikke har overholdt meddelte forskrifter i brug af udstyr og programmel eller selv har foretaget ændringer heri.
Rekvireret service, der ikke er omfattet af ordningen, betales af køber.

10. Serviceydelser
Alle ydelser der leveres af CASH COM DATA herunder vedligeholdelse af udstyr og programmel samt kurser og uddannelse, vil blive faktureret af CASH COM DATA til de enhver tid gældende timepriser.

© Cash Com Data ::: sidst opdateret: 25 June, 2010

Drosselvej 4 - 8870 Langå - Telefon +45 86 46 75 72 - Telefax: +45 86 46 75 74 - e-mail: info@cashcomdata.dk